WeBible

1 - Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,

2 - Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

3 - Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

4 - man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

5 - Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

6 - i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

7 - Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

8 - den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

9 - Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;

10 - i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

11 - man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

12 - Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

13 - Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

14 - Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«

15 - Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

16 - den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

17 - Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,

18 - Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

19 - Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

20 - Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

21 - Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

22 - Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«

23 - Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

24 - thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

25 - Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,

26 - da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

27 - da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

28 - Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«